Kintsugi workshop

595,00 kr

Kom ned i vores butik til en spændende kreativ workshop, hvor du kan prøve kræfter med den traditionelle japanske teknik, kintsugi, hvor ødelagte keramikskår samles igen med en smuk guld- eller sølvlim.

Kintsugi teknikken udspringer af wabi-sabi filosofien, som drejer sig om at se skønheden i det uperfekte, stå ved ens historie samt værne om de ting, man har i hjemmet. Du kan læse mere om tankerne bag wabi-sabi og kintsugi her.

Workshoppen afholdes to torsdage i april, og der er et begrænset antal pladser.

Workshoppen er fra 17.00 til 18.30 og prisen er 595 kr.

Det får du:

  • Et kintsugi reparationssæt, som efterfølgende må tages med hjem (værdi: 245 kr.)
  • Et stykke ødelagt keramik (nyværdi: op til 250 kr.)
  • Mulighed for tilkøb af større keramikprodukter
  • En 10% rabatkode til Seramikku
  • Introduktion og demonstration af kintsugi teknikken
  • Japansk te samt kolde drikkevarer
  • Snacks og frisk frugt
Grundet begrænsede pladser er tilmelding bindende, og det er således ikke muligt at få pengene refunderet, hvis man bliver forhindret i at deltage.
Derudover forbeholder vi os retten til at aflyse eventet, hvis der er for få tilmeldte.
OBS: DIN ORDREBEKRÆFTELSE ER DIN BILLET - SÅ HUSK AT GEMME DENNE
Dato:

Wabi Sabi filosofien

Skønheden i det uperfekte

Kintsugi er en japansk teknik til at reparere ødelagt keramik, hvor skårene samles med lim i guld eller sølv. Det udspringer af Wabi-Sabi-filosofien, som handler om at se skønheden i det uperfekte. 

Når de ødelagte dele sættes sammen på ny, skaber det et hele, der er smukkere, end det var før. Skønhed findes derved i det defekte frem for at fokusere på, at keramikken ikke længere fremstår i sin oprindelige stand. Fejl bliver en styrke og en del af dets historie. 

Læs mere her

Senest viste produkter