Rund og lækker hojicha latte
Hvad er hojicha?
Hojicha er en unik type japansk grøn te, der stammer fra Kyoto. Teen adskiller sig ved at være ristet, hvilket giver den en karakteristisk nøddeagtig og let karamelliseret smag med noter af kakao og kaffe. Hojicha pulver laves ved at pulverisere ristede teblade og er perfekt til en bred vifte af opskrifter, fra bagværk og is til den populære Hojicha latte.
På grund af den specielle ristningsproces har Hojicha en dyb, toasty aroma og et lavt koffeinindhold, hvilket gør den til en oplagt drik der også kan nydes om aftenen. Hojicha latte laves på samme måde som en matcha latte, hvor man kombinerer pulveret med vand og derefter tilsætter varm mælk for en lækker og cremet drik.
Ingredienser
- 2 små skeer Hojicha pulver. Brug denne matchaske til afmåling
- 2 dl. af din foretrukne mælk eller plantedrik
- 0,5-1 dl. vand - skal være omkring 80 grader
- Evt. sirup eller honning
Udstyr til at lave den perfekte matcha latte:
Fremgangsmåde
- Kom hojicha-pulveret i en matchaskål sammen lidt vand. Vandet skal gerne ramme de 80 grader, da for varmt vand fjerner de mange gode egenskaber ved teen, mens for koldt vand gør det svært at opløse pulveret helt
- Hæld løbende al vandet i og pisk det sammen med piskeriset for at gøre massen helt galt uden klumper
- Tilsæt eventuelt sirup eller honning (ca. 1 teske)
- Hæld din Hojicha blanding over i en kop, eller lad det blive i skålen og drik direkte af den (det gør man i Japan)
- Opvarm og skum mælken og fordel det i koppen eller skålen