Tamagoyaki - japansk omelet

type

Type

forret

land

Portioner

2 personer

Arbejdstid

20 minutter

Hvad er tamagoyaki?

Tamagoyaki er en japansk rullet omelet, som har en sødme - men stadig krydret - smag. I Japan er det en populær spise for både voksne og børn til morgenmad og som tilbehør til sin frokost. Retten er en fast bestanddel i den japanske madlavning, og den er så populær, at der i mange japanske hjem investeres i den specielle tamagoyaki-pande alene med det formål at kunne lave de lækre, firkantede herligheder. 

Ingredienser

  1. 3 store æg
  2. Neutral olie

Tilsmagning

  1. 3 spsk dashi (japansk suppefond)
  2. 2 tsk sukker
  3. 1 tsk soyasauce 
  4. 1 tsk mirin
  5. En knivspids salt

Topping

Kan tilvælges alt efter smag og type af ret.

  1. Soyasauce
  2. Kaviar, forårsløg og lignede

Fremgangsmåde

  • Slå æggene ud på panden eller i en skål og slå dem let sammen.
  • I en anden skål samles alle ingredienserne til tilsmagningen. 
  • Bland de to skåles indhold og pisk let sammen.
  • Varm panden op på middelvarme og smør lidt olie herpå. 
  • Når panden er varm kommes et tyndt lag af æggemassen på. 
  • Når ægget har sat sig i bunden, men stadig er blød på toppen, rulles massen sammen og placeres i bunden af panden. 
  • Kom herefter lidt olie på panden igen og tilføj endnu en gang æggemasse. Løft det sammenrullede æg og kom massen herunder også. 
  • Når det nye lag af æggemasse har sat sig, men stadig er blødt på toppen, sammenrulles massen igen. Her er det lettest at starte rulningen der, hvor den første 'rulle' af æg ligger. 
  • Gentag processen med et nyt lag olie og et nyt lag æg, så der i alt laves 5-6 sammenrulninger. 
  • Tag rullen af panden og skær omeletten i skiver. 
  • Server med din favorittopping.

いただきます

velbekomme

Server med...

Vores historie

Vi elsker, når service er med til at fuldende enhver ret og sætte stemningen for måltidet. Hos Seramikku kan du sammensætte din egen unikke samling af japansk keramik, som du kan bruge til servering af dine favoritretter.

Alt keramik er håndplukket fra Japan og kommer i et begrænset antal. Uanset om du foretrækker, at keramikken er ens - eller er mest til at blande forskellige items - består udvalget unikke styles. Vi kan nemlig godt lide tanken om, at du får noget helt særligt hjem at stå på dine hylder.

Se andre opskrifter