Chashu og Ajitama (marineret svinekød og æg)

type

Type

hovedret

land

Portioner

4 personer

Arbejdstid

+60 minutter

Chashu og Ajitama (marineret svinekød og æg)

Chashu og Ajitama er hhv. svinekød og æg som er marineret i en soyalage. Det kan serveres på en del retter men oftest ser man det som topping på ramen

Ingredienser

  1. 800g svineslag eller svinebryst
  2. Medium kogte æg (1stk. pr. skål ramen)
  3. 1,5dl soya
  4. 1,5dl vand
  5. 1 spiseskefuld mirin
  6. Fintsnittet ingefær (på størrelse med en tommelfinger)
  7. 1 knust fed hvidløg
  8. 1 forårsløg (groft hakket)

Fremgangsmåde

  • Bind svineslaget op i en rulle og kog den i ca. to timer. Den kogte suppe kan du bruge som base til en tonkotsu ramen.
  • Kog æg – smilende. Pil dem og læg dem i koldt vand for at stoppe tilberedningen.
  • Når svinekødet har kogt i to timer med suppen, tages det op og lægges til afkøling.
  • Put alle resterende ingredienser til lagen i en lille gryde og giv det et hurtigt opkog. Lad det køle af.
  • Når æg, svinekød og lage er afkølet puttes det i en plastikpose. Luften suges ud af posen indtil der dannes et vakuum således at alle overflader på æg og svinekød er dækket af lage.
  • Læg posen i køleskabet i minimum 2 timer. Gerne 12-24 timer. Det kræver selvfølgelig at man laver det hele dagen før, men det kan man også med fordel gøre, hvis man skal have gæster.

いただきます

velbekomme

Server med...

Vores historie

Vi elsker, når service er med til at fuldende enhver ret og sætte stemningen for måltidet. Hos Seramikku kan du sammensætte din egen unikke samling af japansk keramik, som du kan bruge til servering af dine favoritretter.

Alt keramik er håndplukket fra Japan og kommer i et begrænset antal. Uanset om du foretrækker, at keramikken er ens - eller er mest til at blande forskellige items - består udvalget unikke styles. Vi kan nemlig godt lide tanken om, at du får noget helt særligt hjem at stå på dine hylder.

Se andre opskrifter