Matchasnurrer
Matchasnurrer
Det vrimler med lækre opskrifter på 'snurrer', hvad enten det er med kardemomme, kanel eller noget helt tredje. Med andre ord er de små lækre hapsere populære som aldrig før - og det forstår vi virkelig godt. Vi navigerer som oftest i det asiatiske køkken, og matcha er ofte på ingredienslisten. Derfor har vi med denne opskrift forsøgt at lade den velkendte snurrer møde den grønne matcha i håbet om at skabe en ny og lækker udgave. Hvis du er lige så tosset med snurrer, må du love at afprøve denne opskrift.
Matcha er formalet af grønne teblade, der som oftest dyrkes i Østasien. Hvis du aldrig har smagt matcha og er i tvivl om smagen, må du ikke lade dig afskrække. Smagen er ikke dominerende, og den suppleres godt med kardemomme, som skal bruges i denne opskrift. Derudover skaber den grønne farve et unikt bagværk, som helt sikkert vil trække positive kommentarer hos dine gæster.
Ingredienser
Kardemommedejen ala Meyers
- Æg (1 stk.)
- Gær (55g.)
- Letmælk (5dl)
- Kold smør (150g)
- Tipo 00 hvedemel (1 kg)
- Sukker (150g)
- Salt (10g)
- Kardemomme (25g)
Matchafyldet
- Matchapulver (vi bruger 4 spsk. af vores egen økologiske matchapulver) Hvis matcha endnu er nyt for dig, eller hvis du ikke er SÅ vild med det, som vi selv er, så put 2 spsk. i i stedet. Du kan også smage remoncen til med det.
- Vaniljesukker (1. tsk)
- Sukker (250g)
- Smør (200g)
Sådan laver du dejen til dine snurrer
- Find en stor skål og vend gæren ud i mælken.
- Når gæren er opløst, kommes æg, sukker, salt, kardemomme og tipo 00 i.
- Ælt dejen i 8 minutter ved lav hastighed (på maskine)
- I mens skæres smøren i mindre stykker, og når dejen er blevet æltet i 8 minutter, kommes smørstykkerne i langsomt for at gøre dejen glat. Rør i 8 minutter igen.
- Kom et viskestykke over dejen og lad den hæve et lunt sted i 1.5 time.
- Når hævetiden er gået, afdækkes dejen og kommes på køl i en time.
Lav fyldet med matcha
- Når dejen har ligget på køl i en time, kan du begynde med at fyldet. Djen må nemlig gerne stå på køl lidt længere, mens du laver fyldet.
- Tag alle ingredienser til fyldet og pisk sammen med en elspisker.
Sådan folder du dine snurrer
- Efter du har lavet fyldet, tages dejen ud af køleskabet og rulles ud på et meldrysset bord.
- Brug en kagerulle til forsigtigt at rulle dejen ud i et rektangel, hvorefter fyldet fordeles jævnt på dejen.
- Herefter foldes siderne ind mod midten, hvor du først tager den øverste del og folder ned, hvorefter det nederste stykke foldes henover. Derved får du tre lag.
- Herefter rulles dejen ud til cirka 30x30 cm og skæres i cirka 1-1,5 cm bredde.
- Sno hver stimmel og rul den omkring sig selv ved at holde fast i den ene ende og derefter rulle resten rundt om.
Klar, parat - bag!
- Kom halvdelen af dine snurrer på en bageplade og lad dem hæve til dobbelt størrelse.
- Du mangler nu kun at bage dine snurrer. Pensl med æg og bag ved 200 grader i 10-12 minutter.
いただきます
velbekomme
Server med...
Vores historie
Vi elsker, når service er med til at fuldende enhver ret og sætte stemningen for måltidet. Hos Seramikku kan du sammensætte din egen unikke samling af japansk keramik, som du kan bruge til servering af dine favoritretter.
Alt keramik er håndplukket fra Japan og kommer i et begrænset antal. Uanset om du foretrækker, at keramikken er ens - eller er mest til at blande forskellige items - består udvalget unikke styles. Vi kan nemlig godt lide tanken om, at du får noget helt særligt hjem at stå på dine hylder.