Strawberry matcha

Portioner

1 person

Arbejdstid

5 minutter

Frisk og sommerlig matcha med jordbær

Denne jordbær matcha er ikke kun en fryd for øjet med sine smukke grønne og røde lag, men også en fornøjelse for ganen. Kombinationen af den friske sødme fra jordbær, og den klassiske japanske matcha, skaber en perfekt balance mellem en sød frugtig smag og matchaens rige og grønne aroma.

Med det friske twist af jordbær er denne drik det ideelle valg til sommeren og de varmere måneder. 

Ingredienser

  1. 100 gram jordbær (vi har brugt frosne, men friske kan også bruges)
  2. 1 spsk sukker
  3. 0,5 dl vand
  4. Soyadrik (eller den plantedrik/mælk, du foretrækker)
  5. Matchapulver (vi har brugt vores egen økologiske matchapulver)
  6. Isterninger

Fremgangsmåde

  • Hæld jordbær, vand og sukker op i en gryde og lad det koge indtil jordbærene er bløde og kan moses med en gaffel. Du kan med fordel også bruge en blender til at gøre massen helt ensartet og glat.
  • Lad det koge ind i ca. 10 minutter og køl det efterfølgende ned.
  • Når jordbærfyldet er nedkølet putter du ca. tre teskefulde ned i et højt glas efterfulgt af isterninger og din plantedrik/mælk.
  • Til slut hælder du din piskede matcha ovenpå og rører godt rundt med et sugerør. Du kan f.eks. piske din matcha efter guiden i denne opskrift: Iced matcha latte.

いただきます

velbekomme

Server med...

Vores historie

Vi elsker, når service er med til at fuldende enhver ret og sætte stemningen for måltidet. Hos Seramikku kan du sammensætte din egen unikke samling af japansk keramik, som du kan bruge til servering af dine favoritretter.

Alt keramik er håndplukket fra Japan og kommer i et begrænset antal. Uanset om du foretrækker, at keramikken er ens - eller er mest til at blande forskellige items - består udvalget unikke styles. Vi kan nemlig godt lide tanken om, at du får noget helt særligt hjem at stå på dine hylder.

Se andre opskrifter