Sådan vælger du den rigtige kniv
Når du skal vælge en ny køkkenkniv, kan det være svært at gennemskue, hvilken model der passer bedst til dine behov. Allervigtigst er det at spørge dig selv, hvilken funktion kniven skal have i dit køkken. Med andre ord: Hvad skal du primært bruge den til?
Fælles for alle Seramikkus japanske knive er, at de er håndsmedede i Japan af lokale knivsmede efter stolte, traditionelle teknikker. Hver enkelt kniv er opbygget af 17 lag hamret, damasceret VG10-stål med en hårdhed på 60-62 HRC på Rockwell-skalaen.
Nedenfor har vi samlet en oversigt over vores håndsmedede knive og deres egenskaber, så du kan finde den helt rigtige makker til dine hverdagsritualer i køkkenet.
Urtekniv
Urtekniven kaldes også en Petty-kniv og er ideel til køkkenets mindre råvarer. Du kan bruge den, når du skal snitte eller soignere små grøntsager og frugter, som kræver en rolig hånd og høj præcision.
Brug f.eks. knivbladets fod til nænsomt at fjerne pletter fra kartofler og lignende.
Kniven er også fantastisk som en lille oste/pølse kniv eller til at ridse i skindet på flæskesteg eller grøntsager.
Find den her i pakkatræ, sort eller mahogni.
Utility-kniv
Utility-kniven kaldes også en paring knife og er, som navnet antyder, fantastisk til mindre råvarer. Kniven er ideel til de mange små opgaver i køkkenet og vil hurtigt blive en af dine foretrukne knive i hverdagen.
Brug den til at skære eller soignere små grøntsager, frugter og krydderurter. Den er også velegnet til at skære eller filetere mindre stykker kød og fisk.
Utility-kniven vil hurtigt blive en af de mest brugte knive i dit køkken.
Find den her i sort eller mahogni.
Nakiri-kniv
Nakiri (菜切り) betyder grøntsagskniv. Det er den traditionelle japanske grøntsagskniv, som er uundværlig i det japanske køkken - og det asiatiske køkken generelt.
Her får du den perfekte grøntsagskniv, der med sit rektangulære blad gør det nemt at skære både store og små grøntsager. Bladets højde giver dig mulighed for sikkert at lade knoerne følge langs bladet, så du får god kontrol over knivens bevægelser.
Kniven kan bruges til at flække store grøntsager, men er også ideel til helt fintsnittede grøntsager. Brug den eksempelvis til at skære præcise julienne- eller brunoise-strimler.
Find den her i pakkatræ, sort eller mahogni.
Santoku-kniv
Santoku (三徳) betyder løst oversat "tre formål" og henviser til knivens alsidighed, da den er velegnet til fisk, kød og grøntsager. Santoku-kniven er en alsidig køkkenkniv, der er designet til at hakke, snitte og skære en lang række råvarer.
Knivens høje blad giver god plads til fingrene, så du sikkert kan lade knoerne følge langs bladet og styre knivens bevægelser. Samtidig gør bladets længde på 18 cm det muligt at skære råvarer i lange, glidende bevægelser. Den spidse klinge gør det desuden nemt at arbejde præcist med selv de mindste råvarer.
Santoku-kniven er den japanske allround-kniv, som passer perfekt ind i ethvert køkken.
Find den her i pakkatræ, sort eller mahogni.
Gyūto-kniv
Gyūto (牛刀) betyder "kødsværd" på japansk og svarer til det, man i Vesten kender som en traditionel kokkekniv. På trods af navnet er det en meget alsidig kniv, der kan bruges til både kød, fisk og grøntsager.
Med det lange blad på 21 cm oplever du virkelig, hvordan kniven gør arbejdet for dig, når du skærer i lange, glidende bevægelser. Bladets højde giver god plads til fingrene, så du kan lade knoerne følge langs bladet og styre knivens bevægelser, når du hakker og snitter grøntsager.
Gyūto-kniven er kokkens go-to kniv!
Find den her i pakkatræ, sort eller mahogni.
Sujihiki-kniv
Sujihiki (筋引) betyder direkte oversat "muskeltrækker" og henviser til den trækkende bevægelse, kniven er designet til. Med det lange, smalle blad på 24 cm er kniven ideel til at filetere kød og fisk i lange, præcise snit.
Brug den til at afpudse kødudskæringer eller til at afskinde og filetere fisk – for eksempel til sushi og sashimi. Kniven fungerer også som forskærerkniv og er derfor særligt velegnet til at udskære en færdigtilberedt steg eller fjerkræ.
Med Sujihiki-kniven vil du opleve, hvordan kniven næsten gør arbejdet for dig, når du arbejder i lange, kontrollerede snit.
Find den her i pakkatræ, sort eller mahogni.












